Forårsrengøring
Vi afholder forårsrengøring, og der er brug for en fælles indsats. Klubben er meget udlejet den kommende tid, så hvis vi ikke bliver færdige lørdag, fortsætter vi søndag.
Der er også mulighed for at vi kan køre en tur til Slagelse til Road Rebel forårsmønstring lørdag aften hvis der er stemning for det.
Opgaver
Der er mange praktiske opgaver, hvor vi har brug for hjælp:
- Dørprojekt i køkkenet: Næsten alle materialer er klar. Vi mangler 2 personer mere (gerne med murererfaring). SKAL færdiggøres senest søndag.
- Ny vask i køkkenet
- Strøm til ovn
- Skifte kogeplade
- Oprydning i rummet
- Klargøring af terrasse (evt. nyt lys)
- Male gavle
- Havearbejde
- Ny rampe
- Vinduespudsning (Claus Olesen? 😉)
- Feje og rense terrassetag
Hvis du vil byde ind på en specifik opgave – eller har forslag til andre ting, der bør laves – så kontakt Tobias.
Forplejning
- Kaffe og franskbrød kl. 08:00–09:00
- Frokost kl. 12:00 – Pulled pork burger
Giv besked om du deltager i morgenmad, frokost eller begge dele.
Tilmelding er bindende.
Praktisk
Har du mulighed for at medbringe trailer, vil det være en stor hjælp.
Vi håber at se så mange som muligt – både for det sociale og for at få løftet opgaverne i fællesskab.